Michelle Gatting på Norisring-podiet...
Michelle Gatting på Norisring-podiet…

Michelle Gatting tog endnu en andenplads i Volkswagen Scirocco R-Cup og underbyggede sin nuværende andenplads i den tyske mærkeklasse. Desværre for den danske racerpige var sydafrikanske Kelvin van der Linde igen etter, og den 17-årige kører kan øge sin føring i det samlede regnskab.

Det kunne dog have blevet den helt store danskerdag. Nicolaj Møller Madsen startede nemlig på pole position på Norisring foran netop Gatting. Bag sig havde danskeren van der Linde og den tredje dansker, Kasper H. Jensen.

Uheldigvis kunne Kelvin van der Linde tage sig forbi både Gatting og Møller Madsen i løbets indledningsfase, hvorefter det blev lidt for hedt i den danske lejr. Nicolaj Møller Madsen rev Kasper H. Jensen af i et crash, så begge udgik.

– Jeg er ikke tilfreds med måden, løbet gik på. Andenpladsen er dog et fint resultat, men jeg havde sigtet mod en sejr op til løbet. Desværre mistede jeg to placeringer kort efter starten. Jeg kørte også for aggressivt, så min bremser var for varme mod slutningen af løbet, siger Michelle Gatting i en pressemeddelelse.

– Crashet med Nicolai og Kasper var næsten ligesom det, der skete for mig sidste år, da en kører tog mig af i hårnålen, siger Gatting videre.

Van der Linde dedikerede efter løbet sejren til Allan Simonsen – alle kørerne deltog med mindemærkater for den populære dansker.

Van der Linde har 140 point mod Gattings 120. Kasper H. Jensen har 67 på femtepladsen, mens Nicolai Møller Madsen er 12.