SEAT Leon-køreren Norbert Michelisz udnytter sin pole position til at sejre i første løb i ETCC i Braga.

Under de vanskelige forhold, der har budt kørerne i årets ETCC, var det ungarske Michelisz, der fik det bedste ud af omstændighederne og vandt knebent foran Franz Engstler i BMW. James Thompson i den danske Honda Accord fra Hartmann Honda Racing kørte sig frem til en tredjeplads, knap fire sekunder efter de to første.

Michel Nykjær og Chevrolet Motorsport Danmark slutter som firer, knap 11 sekunder efter vinderen. Danskeren vandt en position, da en af konkurrenterne spandt af banen.

Hartmann Honda Racings anden kører, DTC Cup-vinder Per Poulsen, fik blot tre omgange på banen, før han måtte udgå efter en afkørsel i sving 1. Her holdt Poulsen parkeret i sandet, hvilket kostede deltagelsen i resten af løbet.

Da feltet bytter om på på top otte til andet løb, starter lokale Da Costa i pole position til andet løb.

Resultat fra første løb i FIA ETCC:

1 MICHELISZ, SEAT Leon TDI, 17 omgange
2 ENGSTLER, BMW 320si, +0.442
3 THOMPSON, Honda Accord Euro R, +3.683
4 NYKJÆR, Chevrolet Lacetti, +10.283
5 VAULKHARD, Chevrolet Lacetti, +20.927
6 MONROY, Chevrolet Lacetti, +34.125
7 CARVALHO, SEAT Leon, +53.270
8 DA COSTA, Chevrolet Lacetti, +57.518
9 ENGSTRÖM, Honda Accord Euro R,+1:07.001
10 KITSING, BMW 320si, +1:07.355

Udgået:

POULSEN, Honda Accord Euro R, 3 omgange

Foto: fiaetcc.com