Michael Schumacher er ifølge internationale medier i kritisk tilstand og koma efter en skiulykke tidligere søndag.
Den 44-årige tysker, der trak sig tilbage fra Formel 1 for anden gang i 2012, styrtede på ski i Frankrig, hvor han angiveligt slog hovedet trods en skihjelm.
De første meldinger lød på, at der ikke var tale om alvorlige skader – og manager Sabine Kehm måtte også melde, at familien bad om ro. Senere søndag aften måtte Centre Hospitalier Universitaire de Grenoble give den triste meddelelse, at den syvdobbelte F1-verdensmester var blevet opereret i hovedet og var i koma.
Schumacher blev først fløjet til hospitalet i Moutier mindre end 15 minutter efter ulykken, men blev senere fløjet til Grenoble, der er specialiseret i neurokirurgi.
Opdateret 30 december kl. 11.15
Ved en kort pressekonference afholdt på hospitalet i Grenoble oplyste personalet at Schumacher ankom til hospitalet i meget kristisk tilstand, og var allerede på dette tidspunkt i koma. Han gennemgik straks scanninger der viste flere læssioner i hjernen og undergik herefter en længere operation som skulle afhjælpe blødningerne. Efter operationen har der vist sig flere skader, og gennemgår nu behandling for begrænsning af trykket i hjernen. Lægerne betegner stadigvæk hans tilstand som yderst kritisk og vil på nuværende tidspunkt ikke komme med nogle prognoser på hvordan det kommer til at udvikle sig.
Schumacher er en habil skiløber og stod på offpiste sammen med sin søn, da ulykken indtraf. Ulykken skete med høj hastighed, lægerne vurderer at havde Schumacher ikke haft hjelm på ville han højst sandsynlig været død.
Vi opdaterer naturligvis løbende og håber det bedste for Michael Schumacher



