I den forgangne weekend blev årets første træning afholdt på Nysumbanen ved Hobro. Blandt mange andre kørere, var Michael Rolighed ude for at teste bilen, inden det for alvor går i gang med kampen om DM.

”Vi havde en fin fart i bilen, men testen beviste også, at der alligevel er lidt arbejde inden løbet på Løvelbanen d. 4. maj. Undervognen skal justeres lidt, og vi skal foretage os et par andre små justeringer. Men vi har super træk i bilen, og er helt nede på min. vægten.”

Det bliver spændende at følge Michael i den kommende sæson, og hvis han ellers kan undgå de småproblemer han havde med bilen sidste år, så er han utvivlsomt en skarp udfordrer til 1. pladsen.