Nicki Thiim bliver den fjerde dansker i årets Rolex 24 at Daytona – danskeren er hasteindkaldt til den MOMO-dekorerede NGT Motorsport-Porsche i GTD-klassen.
Danskeren skal dele Porsche 911 GT America med blandt andre Christina Nielsen, som allerede var annonceret i Porsche #30.
Thiim erstatter Porsches fabrikskører Frederic Makowiecki, der har fået forbud mod at debutere for Porsche grundet brud på kontrakt med Aston Martin Racing.
Udover Thiim deltager også Jan Magnussen og Michael Christensen i GTLM-klassen, mens David Heinemeier Hansson debuterer i 24-timersløbet for RSR Racing i PC-klassen for Oreca-prototyperne.



