Mercedes GP Petronas har i dag præsenteret 2010-raceren, som Michael Schumacher og Nico Rosberg skal deltage med i F1 VM. Mere end 600 gæster var vidner til afsløringen af sølvpilen anno 2010, kaldet MGP W01, der som ventet står i sølv med grønne striber og kig til sort kulfiber flere steder. Præsentation er fundet sted i Mercedes-Benz-museet i Stuttgart.

– Endelig er vi gang med Formel 1-sæsonen 2010! Jeg må sige, at jeg er fuldstændigt committed til denne nye udfordring. Denne sæson føles som en ny begyndelse for mig, og jeg er så motiveret. Vi har en meget spændende kombination i Mercedes GP Petronas. Vi har en verdensmester i alle ordets betydninger, og jeg kan ikke vente med at komme i bilen for første gang i Valencia, siger Michael Schumacher.

Mercedes GP Petronas ved lancering i Stuttgart mandag
Mercedes GP Petronas ved lancering i Stuttgart mandag

– Man kan virkelig føle Mercedes-Benz’ succesfulde motorsportshistorie her i museet i Stuttgart, og at være del af det nye team med sølvpilene og den racinghistorie gør mig ekstremt stolt og motiveret. Siden jeg kom til teamet i november, har jeg brug meget tid på fabrikken i Brackley, ved Mercedes-Benz High Performance Engines i Brixworth og her i Stuttgart, hvilket har givet mig tid til at falde til og lære alle at kende. Jeg har set hvor hårdt teamet arbejder påden nye bil, og jeg kan virkeligt ikke vente på muligheden for at køre den for første gang i Valencia i næste uge, siger Nico Rosberg ifølge en pressemeddelelse.

 Fotos: Mercedes GP Petronas