Pirelli-Mercedes AMG Petronas-sagen med den omdiskuterede dæktest efter det spanske grand prix er nu behandlet i den uafhængige internationale domstol.

Her er både Pirelli og Mercedes AMG Petronas blevet vejet og har modtaget straffen i sagen, der kredsede om hvorvidt testen var lovlig eller ej.

Både dækleverandøren og teamet er blevet hørt i sagen gennem syv timer torsdag, og fredag er dommen altså klar: Begge parter får en reprimande.

Derudover må Mercedes AMG Petronas ikke deltage i young driver-testen den 17.-19. juli på Silverstone.

Mercedes AMG Petronas, Pirelli og FIA deler sagens omkostninger.

Begge parter har modtaget og accepteret dommen.