Fredag blev Vodafone McLaren Mercedes’ MP4-25 præsenteret hos Vodafone foran en forsamling af VIP-gæster og medier. Jenson Button og Lewis Hamilton trak tæppet af 2010-udgaven, der skal bringe teamet og Hamilton tilbage blandt titelkandidaterne.
Helt i skinnende sølvfarvet lakering fremstår bilen mere end sølvpil, end Mercedes GP Petronas’ egen racer gør det. Bemærkelsesværdigt er det anderledes udseende motorcover, der går ud i et med hækvingen.
– Den ser fantastisk ud, må jeg indrømme. McLaren Mercedes har altid formået at skrue en flot bil sammen, og denne er ingen undtagelse, sagde Jenson Button ved præsentationen.
– Det er nu mit fjerde år hos McLaren Mercedes, og det et sjovt at se udviklingen på bilerne år for år. MP4-25 ser fantastisk ud, og jeg håber, at den kører lige så fantastisk, siger Lewis Hamilton, der dog straks blev afbrudt af Jenson Button.
– Bare den kører bedre end sidste år, siger den regerende verdensmester.
Se galleri med studieshots af Vodafone McLaren Mercedes MP4-25 her!
Fotos: Vodafone McLaren Mercedes