Den nuværende FIA præsident Jean Todts arbejdsmetoder får nu den tidligere præsident, Max Mosley, til at give et indblik i sin periode og et råd med på vejen.

Max Mosley, der bar titlen som præsident for FIA i årene 1993 til 2009, udtaler, at Jean Todt har brug for at blive langt mere konfronterende end sit nuværende niveau, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at få gennemført ønskede ændringer eller andre regulativer.

Mosley, der nok er bedst kendt for sit budgetloft forslag i 2009, som fik flere teams til at true med at bryde ud og danne deres egen serie, er sikker på at Jean Todts embede som præsident er noget som han er meget varsom omkring, eftersom at uenighederne om Formel1 sportens fremtidige retning stadig er til at tage og føle på.

– Han har en helt anden stil, og hvor effektiv den er, er noget som ikke rigtig er muligt at bedømme, udtaler Mosley til Autosport.

– Hvis han fortsætter, så vil vi måske begynde at se ændringer. I øjeblikket er han måske en smule tilbageholdende med at konfrontere. Han søger enighed. Det er godt at have enighed, men nogle gange bliver man nødt til at få dem til at gøre noget.

Max Mosley har selv haft sine konfrontationer med teamsene igennem en årrække. Blandt andet også i 2003, hvor teamsene ikke kunne nå til enighed med FIA omkring omkostninger, hvortil Mosley udtalte at de derpå ville blive nødt til at stoppe for kvalifikationsmotorer og biler og i stedet have parc ferme kl. 6 om lørdagen.

– Teamsene gik bersærk, men det var den rigtige ting at gøre og nu er folk enige om ikke at have kvalifikationsbiler og motorer. Nogle gange bliver man nødt til at være en smule konfronterende.

FOTA, der blev dannet på baggrund af Mosleys fejde med teamsene i 2009, skulle sikre at teamsene for fremtiden kunne nå til enighed hvis andre lignende situationer igen skulle opstå. Det er dog ikke noget som Mosley er overbevist om har været, eller overhovedet vil blive en succes.

– Problemet er, at teamsene konkurrerer mod hinanden, så jeg kan ikke se hvordan det vil være muligt for dem at nå til enighed omkring en fælles interesse.

– Dét er meningen med et ledelsesorgan. Det skal fx være ledelsen der pålægger Ressource Restriction Agreement (restriktioner for ressourcemængder red.) Har du, som team, virkelig tænkt dig at sagsøge Red Bull fordi de bruger for mange ressourcer?

Mosley afslører, at Ferrari i sin tid var det eneste team der stod på hælene overfor indførelsen af budgetloftet og at han er sikker på at det kunne have været indført med succes, hvis ikke hans privatliv var havnet på avisforsiderne.

– Budgetloftet ville have fungeret. Det ville have været fuldstændig gennemførligt. Det eneste der stoppede det var, at jeg ikke kunne få det igennem. Jeg burde have sagt til at Ferrari, at de kunne deltage eller ikke deltage, og at dette var reglerne, men det kunne jeg ikke, for da avisforsiderne dukkede frem var Williams og Ferrari de to teams som stod bag mig, slutter Mosley.