Malaysias GP kom aldrig rigtig i gang for Ferrari. Den kiksede kvalifikation kostede dyrt for Maranello-holdet, der blot fik seks point ud af anstrengelserne. Trods skuffelsen fører de røde biler begge mesterskaber. Tilbagevendte Massa er nu i front i kørernes VM.

 – Alt taget i betragtning, så har vi gjort et godt stykke arbejde i disse første tre løb, eftersom vi fører i begge mesterskaber. Men, der er stadig 16 løb tilbage, og vi ved, at der er potentiale for forbedring på bilens performance og på at gøre den helt pålidelig. Ud fra hvor vi startede, så er syvendepladsen nok det bedste, vi kunne håbe på. Vi prøvede at udsætte dækskiftet så meget som muligt, også fordi det har regnet de seneste dage om eftermiddagen, og hvis det skete i dag, så ville vi kunne udnytte den mulighed, siger Felipe Massa efter løbet, hvor han over flere omgange lå efter Jenson Button.

– Duellen med Button var meget kompliceret. Ned ad langsiderne kunne han trække væk, men da han lavede en fejl i sidste sving, så kunne jeg komme tæt nok på til at overhale under nedbremsningen til første sving. Racet bekræfter behovet for at kæmpe på hver omgange i mesterskabet. Vi har meget arbejdet at gøre, så vi må holde fokus og ikke slække på indsatsen, siger Massa, der som nævnt nu er gået i føring i VM for kørere.

Foto: Scuderia Ferrari