Felipe Massa var hurtigst på førstedagen på Abu Dhabi, hvor det nye Pirelligummi blev testet igennem. Ferrarikøreren var lidt over 3/10 sekund bedre end Sebastian Vettel og 7/10 bedre end Gary Paffett i McLaren Mercedes.

F1-teamsene deltog hver med en bil og kørte deres egne testprogrammer. Derfor er det svært at tolke meget ud fra resultaterne, da det er usikkert hvem der har kørt med hvilke brændstofmængder.

Det var en positiv start til at begynde at forstå Pirelli-dækkenes opførsel. Jeg var komfortabel lige fra begyndelsen, og der var ingen ubehagelige overraskelser. For prøvede to forskellige typer og fik samlet en masse data, som vil være brugbare for det italienske firma til at videreudvikle dækkene til starten af 2011-sæsonen, siger Felipe Massa til Scuderia Ferraris hjemmeside.

Uofficielle tider fra formula1.com:

1. Felipe Massa, Ferrari, 1:40.170, 94 omg.
2. Sebastian Vettel, Red Bull, 1:40.500, 78 omg.
3. Gary Paffett, McLaren, 1:40.874, 94
4. Kamui Kobayashi, BMW Sauber, 1:40.950, 83
5. Robert Kubica, Renault, 1:41.032, 39
6. Rubens Barrichello, Williams, 1:41.425, 91
7. Paul di Resta, Force India, 1:41.615, 21
8. Nico Rosberg, Mercedes GP, 1:41.778, 81
9. Jaime Alguersuari, Toro Rosso, 1:42.019, 71
10. Adrian Sutil, Force India, 1:42.859, 20
11. Timo Glock, Virgin, 1:44.124, 78
12. Heikki Kovalainen, Lotus, 1:44.686, 88
13. Pastor Maldonado, HRT, 1:45.728, 83

Foto: Scuderia Ferrari