Det blev en våd omgang, da Formula Renault 3.5 kørte anden frie træning fredag.

Regnbyger kort før sessionen sørgede for det glatte underlag og masser af spray, og selvom regnen forsvandt, var der sessionen igennem masser af vand på banen.

Det satte også sit præg på sessionen, hvor der ikke blev kørt helt så meget som i den tørre, første session. Det tog da også sin tid, inden der for alvor kom gang i sagerne på banen.

Da det skete, så var Marco Sørensen igen med helt fremme, mens Kevin Magnussen i vanlig Carlin-stil kørte sit helt eget program for sessionen. Danskeren, der var hurtigst i første session, sluttede som tier.¨

Toppen i anden træning i Formula Renault 3.5 på Nürburgring:

1 Nico MÜLLER 2:00.959
2 Alexander ROSSI +0.126
3 Marco SØRENSEN +0.624
4 Cesar RAMOS +0.655
5 Antonio Felix DA COSTA +0.775
6 Jules BIANCHI +0.989
7 André NEGRÃO +1.027
8 Mikhail ALESHIN +1.094
9 Nick YELLOLY +1.131
10 Kevin MAGNUSSEN +1.243