Nordjyske Marco Sørensen skal i den kommende weekend bygge videre på et stærkt løb senest på Hungaroring.
Danskeren har hentet vigtige point og skal nu kæmpe om at komme i top tre i det stærke mesterskab.
Med kun to afdelinger tilbage begynder mesterskabet for alvor at spidse til. Men nordjyden melder alt klar og kan samtidig mindes testdagene før sæsonstart, hvor han konstant var i toppen på den sydfranske bane.
– Det for alvor er vigtigt at blive ved med at holde fokus. Pointene er den afgørende faktor og vi må blive ved med at kæmpe for at kunne nå indenfor top 3 i det samlede mesterskab ved sæsonens afslutning, siger Marco Sørensen i en pressemeddelelse.
Marco ligger i øjeblikket på en fjerdeplads i det samlede mesterskabet, 65 point efter den førende Robin Frijns.
Feltet lægger ud med de første træninger fredag, mens løbene køres lørdag og søndag. Begge løb kan ses live. Lørdag klokken 12.00 på Eurosport 2, søndag klokken 15.30 på Eurosport.



