Marco Sørensen tog en flyvende pole position og kørte sig til en andenplads i klassen, da IMSA WeatherTech Championship gæstede Long Beach i weekenden.
Danskeren kørte Aston Martin #27 fra Heart of Racing over stregen som toer i GTD-klassen sammen med Roman De Angelis.
Det er en mere end godkendt stime efter teamets sejr i Daytona i januar. Sørensen/Angelis er nu toer i mesterskabet.
Frederik Schandorff blev sammen med Brendan Iribe P6 i Inception Racings McLaren.



