Marco Sørensen og Nicki Thiim, også kendt som The Dane Train, går begge ind til 2024-sæsonen med at forlænge med Aston Martin Racing i form af en flerårig kontrakt som fabrikskørere. 

De to danske racerkøreres tid hos Aston Marting Racing går mange år tilbage. Sørensen blev en del af ”familien” for otte år siden, mens Thiim tager hul på sin 12. sæson med teamet.

Sammen (og hver for sig) har den danske duo haft stor succes hos Aston Martin Racing – bl.a. i 2016 samt 2019/2020-sæsonen hvor de blev mestre i FIA WEC GTE Pro-klassen.