Det italienske stjerneskud og F3-mester Raffaele Marciello (foto) var hurtigst for anden dag i træk i Formula Renault 3.5, der tester onsdag-fredag på Motorland Aragon.

Italieneren, der tester for Strakka Racing, var hurtigst i begge sessioner, og i eftermiddagens test dykkede han endda under den eksisterende banerekord, sat af Stoffel Vandoorne.

Marco Sørensen, der tester torsdag og fredag for Tech 1 Racing, koncentrerede sig øjensynligt om andet end at sætte hurtige tider, for danskeren var en af de flittigste på banen. Nordjyden satte blot 20. bedste tid, 1,9 sekunder efter Ferrari-junior-køreren Marciello.

Testen fortsætter som nævnt fredag.

Fulde resultat fra torsdagens test her (pdf)