Det unge kartingtalent, Marc Alexander Reistrup, leverede en stærk præstation i weekendens DKM-afdeling i Kerpen, hvor han sluttede øverst på podiet i en finalesejr i OK Junior-klassen.
Forud for sejren kørte Reistrup tre gode indledende heat. Han startede fra en niendeplads, og kørte sig op til henholdsvis en første, femte og andenplads. Superheatet startede han som forreste kører i feltet, og sluttede på en andenplads inden finalens triumf.
Der en nu en enkelt afdeling tilbage af DKM – Deutsche Kart Meisterschaft – og Marc Alexander Reistrup fører OK Junior-mesterskabet med 29 point ned til køreren på andenpladsen.
Finaleafdelingen køres i slutningen af september i Wackersdorf, og allerede ugen efter kører
Marc Alexander Reistrup den afsluttende afdeling af FIA Karting Academy Trophy som Danmark og DASUs repræsentant i Junior-kategorien.
Foto: ADAC Motorsport