Enhver god action-film har behov for en skurk og en helt. Hvem der er hvad i denne historie er op til dig, men for nemheds skyld kalder vi Mike Halder for skurken og Kasper H. Jensen for helten. For de to havde også denne weekend deres kampe, og det blev Malte Ebdrup der profiterede af dette.

Kvalifikationen lørdag havde sikret pole position til Kasper H. Jensen, mens Mike Halder linede op lige bagved. Malte Ebdrup startede fra plads 3. For at gøre en kort historie kortere, så sluttede de alle i de samme placeringer som de startede.

Kim König udgik på omgang ni, mens Michael Markussen blev diskvalificeret for en teknisk forseelse, der kort lyder at fælgene var for brede.

Michael Markussen havde for brede fælge og blev diskvalificeret fra heat 1 Copyright Ewert Foto

Med en ændret startrækkefølge måtte Mike Halder og Kasper H. Jensen køre sig igennem feltet. Det gjorde de begge på flot vis, og Mike spejlvendte heat 1 og vandt foran Kasper H. Silas Rytter tog en flot tredjeplads, mens Malte Ebdrup blev idømt to strafbaner for tyvstart.

Gustav Birch blev idømt en strafbane for påkørsel af anden kører.

Mike Halder vandt heat 2 Copyright Ewert Foto

Så var det tid til sidste heat. Her startede Kasper H. Jensen forrest med Mike Halder ved sin side. Det er så her skurke- og helterollen kommer i brug for Mike påkører Kasper H. og kommer i front.

Dermed røg Kasper H. Jensen ned på plads 3, mens Mike Halder førte en omgang før han blev idømt en strafbane for kontakten med Kasper. Selv om den hurtige tysker gjorde et godt forsøg på at komme i front, så kunne Malte Ebdrup forsvare den føring han kom i, da Mike tog sin strafbane.

Kasper kunne ikke følge med, og med tanke på de tre løb på Padborg Park for to uger siden, så er det tydeligt, at Mike og Kasper har taget favoritrollerne på sig, men at der ikke bliver givet ved dørene.

Kasper H. Jensen og Mike Halder inden kontakten Copyright Ewert Foto

Udover det store trofæ for den generelle sejr, så tog Malte også pokalen for bedste u/25-kører. Her blev Silas Rytter og Gustav Birch to og tre. Rene Povlsen tog Trophy-pokalen og Mascot Motorsport tog teampokalen.

9. juni er TCR tilbage på banen, men der bliver det på Rudskogen i Norge.

Malte Ebdrup tog sejren i finaleheatet foran Mike Halder og Kasper H. Jensen Copyright Ewert Foto