Det regnfulde løb på Sepang banen til Malaysias Grand Prix bød på masser af dramatik og spænding.

De to øverste pladser på podiet med Fernando Alonso og Sergio Perez var samtid symbolet på de to største overraskelser.

Den helt store overaskelse var Sergio Perez andenplads. Sauber F1 Team traf afgørende beslutninger i forhold til dækvalg og pitstrategi – og derudover havde de som banen tørrede op en uhyre rigtig hurtig bil.

– Det er en stor dag for mig. Teamet gjorde et rigtig godt arbejde og jeg er meget meget glad på deres vegne. Det er en rigtig dejlig følelse at have været på podiet her, men jeg tror at sejren også var inden for rækkevidde, udtalte Sergio Perez efter løbet.

Den 22-årige mexicaner har en fortid i Formel BMW, britisk Formel 3 og GP2 før sin debut hos Sauber i 2011.

Fernando Alonso viste også sin klasse, da han greb chancen i det våde vejr, og kørte Ferrari til sejr, trods de ikke har en af feltets bedste biler.

– Det var et utroligt løb! Jeg er meget glad for mig selv og for teamet: Jeg er stolt af denne fantastik gruppe af mennesker, udtalte Alonso efter løbet.

Alonso har været ærlig fra start af, når han har udtalt sig om, at Ferrari har haft problemer med udviklingen af deres bil til i år. Men han har bibeholdt den positive tone og motiveret sit team til at arbejde endnu hårdere. Sejren til trods lægger han heller ikke skjul på, at Ferrari skal finde 2-3 tiendedele til de næste løb, for at have en konkurrencedygtig racer.

Både Lewis Hamilton og Mark Webber leverede det de skulle, og holdt sig til og scorede mange point til dem selv og deres team.

Hamilton erkendte efter løbet at det var i pitten McLaren tabte denne weekends løb, og at de var lidt for sene til at træffe dækvalg løbet igennem. Men briten var glad for løbet, og lykønskede både Alonso og Perez for et fantastisk løb.

– Mit mål for denne sæson er at være konsistent – jeg gjorde det I 2007 så jeg prøver at gentage det! Udtalte Lewis Hamilton efter løbet.

Mark Webber var også imponeret af Alonso og Perez, og tager hatten af for deres præsation. Webber selv var tilfreds med udfaldet af løbet og sin fjerdeplads. Han sagde han ikke havde en god fornemmelse af bilen på Intermediatedækkene, men at der atter kom fart i bilen, da han skiftede til tørvejrsdæk, men at løbet på det tidspunkt var kørt for hans vedkommende. Hans fjerdeplads var med til at Red Bull beholder andenpladsen i konstruktørernes VM.

Sebastian Vettel fik ikke point i dag, og udtrykte efter løbet frustration over at han blev påkørt af en HRT racer.

Kimi Räikkönen fik en femteplads, hvilket også må siges at være et godt resultat. Finnen udtrykte tilfredshed med raceren, og sin placering, men at han sigter højere for sæsonen. Regnen passede ikke ham så godt, da han ikke har kørt meget på hverken WET eller Intermediate dækkene før.

Mercedes skuffede endnu engang lidt i selve løbet i forhold til deres resultat under kvalifikationen.

– Fra hvor jeg startede løbet er virkelig en skam kun at tage et point og selvfølgelig ville jeg have ønsket en bedre slutning for vores efter deres hårde arbejde.

Både Schumacher og Rosberg siger, at teamet har en udfordring med at få opsat bilerne til at være hurtige i selve løbene, og at det ikke kommer i løbet af et løb eller to.

Længere nede i feltet leverede Bruno Senna et flot resultat med sin sjetteplads til Williams teamet. Ligeledes imponerede det franske håb Vergne også i Toro Rosso, og fik point hjem med sin ottendeplads – absolut et flot resultat af køreren, der debuterede i Australien. Maldonado var atter uheldig mod slutningen af løbet og denne gang med mekaniske problemer. Han havde ellers lørt sig fra en 20. plads op til en tiendeplads. Så trods det ikke endnu er endt med point, så viser han at han er en hurtig kører i formel 1-feltet.

Næste løb er i Kina den 15. april, så nu har de forskellige teams tre uger til at udvikle videre på deres biler.

 

VM-stillingen for kører:

1   Fernando Alonso Ferrari   35
2   Lewis Hamilton McLaren-Mercedes   30
3   Jenson Button McLaren-Mercedes   25
4   Mark Webber Red Bull Racing-Renault   24
5   Sergio Perez Sauber-Ferrari   22
6   Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault   18
7   Kimi Räikkönen Lotus-Renault   16
8   Bruno Senna Williams-Renault     8
9   Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari     8
10   Paul di Resta Force India-Mercedes     7
11   Jean-Eric Vergne STR-Ferrari     4
12   Daniel Ricciardo STR-Ferrari     2
13   Nico Hulkenberg Force India-Mercedes     2
14   Michael Schumacher Mercedes     1
15   Nico Rosberg Mercedes     0
16   Pastor Maldonado Williams-Renault     0
17   Timo Glock Marussia-Cosworth     0
18   Charles Pic Marussia-Cosworth     0
19   Felipe Massa Ferrari     0
20   Vitaly Petrov Caterham-Renault     0
21   Heikki Kovalainen Caterham-Renault     0
22   Pedro de la Rosa HRT-Cosworth     0
23   Narain Karthikeyan HRT-Cosworth     0
24 Romain Grosjean French Lotus-Renault     0

 

 

VM-stillingen for Konstruktører:

1   McLaren-Mercedes       55
2   Red Bull Racing-Renault       42
3   Ferrari       35
4   Sauber-Ferrari       30
5   Lotus-Renault       16
6   Force India-Mercedes         9
7   Williams-Renault         8
8   STR-Ferrari         6
9   Mercedes         1
10   Marussia-Cosworth         0
11   Caterham-Renault         0
12   HRT-Cosworth         0