DEC-køreren og en af Jet Black Racings hovedmænd Anders Majgaard er gået i et dansk samarbejde med internationalt snit.

I samarbejde med Thomas Raldorf (foto), der er bosat i Thailand, starter de to nu racerskole, der byder på et intensivt træningsforløb under lidt mere vejrmæssigt venlige forhold end de danske.

– Det har længe været et problem med træningslejrer i Danmark, dels på grund af begrænsede træningsmuligheder, og dels fordi vejret er svært uberegneligt. Derfor har vi længe søgt efter andre muligheder, og efter et møde med Thomas Raldorf, som deltager i en række motorsportserier i Thailand, bl.a. TTCC, er det lykkedes at få en aftale i hus, som kan hjælpe rigtig mange ambitiøse racerkørere fra Danmark, siger Anders Majgaard i en pressemeddelelse.

Ud over Majgaard og Raldorf er også Peter Maaløe med som instruktør på de to baner, der skal køres på.

Ifølge en meddelelse byder træningsturene på fysisk træning, ernæringslære,  banekørsel  i biler med kamera og PI-anlæg.

Minimumsalderen for deltagere er 15 år.

Fakta om turen:

Træningslejren starter d. 17. oktober i byen Cha-am, med 3 dages kørsel på den kuperet 2,9 km lange teknisk krævende bane.

Derefter går turen til Khao Yai, hvor banen hedder Bonanza Circuit. http://thebonanzakhaoyai.com/en/race.html

Der skal køres i fuldt opdateret Honda racere fra 1600 til 2000 cc. Alle biler står i løbsklar tilstand.

Det slutter d. 23. oktober.

I prisen er inkluderet: Leje af biler, baneleje, forsikring af racerbiler(selvrisiko 10.000 kr), forplejning på banerne samt undervisning, transport mellem banerne, instruktører samt mekanikere og hotel under arrangementet.

Man skal selv møde op i Thailand, der kan tilbydes en samlet rejse med instruktører og mekanikere for de yngre deltagere.

Pris DKK 25.000,-

Yderligere oplysninger: Anders Majgaard, 28407954, eller Peter Maaløe, 40851631.

Tilmelding inden den 10. oktober: andersmajgaard@hotmail.com