Jan Magnussen endte som toer efter heftig kamp i andet Camaro Cup-race på Mantorp Park. Danskeren i Fukamuni Racings orange/grå  Camaro startede på fjerdepladsen, fik en god start og var oppe som toer.

Dog ville det finske stjerneskud Jesse Krohn det anderledes, og Magnussen måtte kæmpe hårdt for andenpladsen, som Krohn tog tilbage.

– Det var skide skægt igen, jeg var imponeret af Krohn, han var hurtigt, men fair. Det er lige sådan racing skal være, det er sådan jeg kan lide det, siger Jan Magnussen efter løbet.

Allerede på tredje omgang kunne Magnussen prøve på Krohn, der er finsk mester i mærkeklassen. Her blev det lidt hårdt mellem Krohn og Alexander Graff, som forsøgte at udnytte kampen til at gå forbi Krohn. Graff blev spundet rundt, og det gav Magnussen lidt luft.

Martin Hansen kørte også et godt løb fra 13. startplads –samme, som han endte på i mål. Det kunne have været en bedre, men kort før mål fik Fukamunis anden dansker en skidt exit ud på dragstrippen, og Tobias Brink kunne tage sig forbi.

Løbet blev vundet af Fredrik Ros, der med dobbeltsejr fik lidt plaster på såret efter at Thed Björk kunne tage mesterskabet.

Næste for Fukamuni Racing bliver DTC-testen søndag den 2. oktober, hvorefter blikket rettes mod de to løb i USA i februar.

Pos. Kører Resultat
1 Fredrik Ros 9 omgange
2 Jan Magnussen 3.134
3 Jesse Krohn 3.343
4 Fredrik Magnusson 5.824
5 Peggen Andersson 10.094
6 Anders Brofalk 11.096
7 Marcus Palnér 12.392
8 Alexander Graff 12.797
9 Thed Björk 13.467
10 Michael Wärn 15.074
11 Marcus Larsson 15.582
12 Tobias Brink 19.487
13 Martin Hansen 20.420
14 Tommie Eliasson 21.037
15 Hampus Lindkvist 22.724
16 Patric Sundel 23.452
17 Stein Frederic Akre 26.514
18 Mikael Eklund 29.125
19 Ted Brink 29.988
20 Jari Nurminen 31.588
21 Kevin Engman 33.037
22 Rogge Eriksson 34.006
23 Stefan Pettersson 35.088
24 Anssi-Jukka Kasi 38.714
25 Frederick Bylund 38.897
26 Daniel Ivarsson 44.765
27 Andreas Ahlberg 47.426
28 Bill Berggren 1:00.984
29 Görgen Ohlsson 1:08.115
30 Christer Öhlin 1:20.214
31 Ole Martin Lindum 1 Lap
32 Bjarne Nordal 1 Lap
DNF Tony Leivo DNF
DNF Bjørn Vidar Brynildsen DNF
DNF Jörgen Eriksson DNF
DNS Stefan Jacobsson DNS