Jan Magnussen tog sig også af den største pokal i andet løb i Camaro Cup på FDM Jyllandsringen, hvor han for anden gang denne weekend var startet på pole position.

Det blev til lidt ballade i dette løb bag Magnussen, hvor Alexander Graff fik en god start og skød op på andenpladsen foran bl.a. Thed Björk. I første sving blev Ted, den ene af Brink-brødrene, klemt af banen og ud i gruset.

– Det var bare en perfekt weekend. Nu er alle de uheldige løb glemt. Det hele fungerede bare, så jeg er glad for, at jeg kunne køre de første sejre hjem til teamet. Der har været meget vi skulle lære med de her biler, men den her gang var der intet, der kunne stoppe os, siger Magnussen efter løbene.

På anden omgang går Björk forbi Graff kort før i sving 1, hvor der var gult flag. Dermed kunne Ørebro-køreren tage sig af andenpladsen også i andet løb.

Martin Hansen startede sidst i feltet efter uheld i første løb, men kørte sig frem på en 19. plads.

Det var et lidt statisk løb, der dog kom til live med fire omgange igen, hvor Daniel Ros, der var indkaldt for at hjælpe bror Fredrik Ros i mesterskabet, forsøgte at tage tredjepladsen fra Alexander Graff. For enden af langsiden bremsede talentet sig forbi Graff, men fortsatte ud i gruset og ud på det glatte, glatte græs.

Her var det umuligt at få Camaroen ud på asfalten, og Ros måtte skære genvej til S-kurven. Det måtte han dog ikke og indkasserede et sort flag.

Camaro Cup har en afdeling tilbage, og her har Björk 51 points forspring til Fredrik Ros med 60 point at køre om.

Resultatet af andet løb i Camaro Cup ved Grand Prix Danmark:

1 Jan Magnussen Chevrolet Camaro Gen-5
2 Thed Björk Chevrolet Camaro Gen-5
3 Alexander Graff Chevrolet Camaro Gen-5
4 Fredrik Ros Chevrolet Camaro Gen-5
5 Tobias Brink Chevrolet Camaro Gen-5
6 Marcus Palnér Chevrolet Camaro Gen-5
7 Kevin Engman Chevrolet Camaro Gen-5
8 Andreas Ahlberg Chevrolet Camaro Gen-5
9 Fredrik Magnusson Chevrolet Camaro Gen-5
10 Marcus Larsson Chevrolet Camaro Gen-5
11 Stein Frederic Akre Chevrolet Camaro Gen-5
12 Michael Wärn Chevrolet Camaro Gen-5
13 Mikael Granberg Chevrolet Camaro Gen-5
14 Hampus Lindkvist Chevrolet Camaro Gen-5
15 Bjørn Vidar Brynildsen Chevrolet Camaro Gen-5
16 Bjarne Nordal Chevrolet Camaro Gen-5
17 Bill Berggren Chevrolet Camaro Gen-5
18 Görgen Ohlsson Chevrolet Camaro Gen-5
19 Martin Hansen Chevrolet Camaro Gen-5
20 Daniel Ivarsson Chevrolet Camaro Gen-5
21 Peggen Andersson Chevrolet Camaro Gen-5
22 Ted Brink Chevrolet Camaro Gen-5
23 Daniel Ros Chevrolet Camaro Gen-5