IndyCar flyver direkte videre fra Markham til den amerikanske hovedstad, Washington D.C., hvor de i denne weekend kører Freedom 250 på endnu en spritny gadebane.
Med begge danskere i hver sin kamp om vigtige mesterskabsplaceringer, er løbet selvsagt vigtigt for både Lundgaard og Rasmussen. Men særligt for Lundgaard kan Freedom 250 være afgørende for hans håb om sølvmedaljen, før turen går til Milwaukee-ovalen næste uge.
Både Kirkwood og Malukas er stærke på de korte-ovaler, så McLaren-danskeren skal helst hente point på begge rivalerne i Washington.
Tidsplan for Freedom 250 Grand Prix of Washington D.C.
Lørdag den 22. august
15:00 | Fri træning 1
19:00 | Fri træning 2
23:00 | Kvalifikation
Søndag den 23. august
19:00 | Freedom 250 Grand Prix of Washington D.C.
IndyCar bliver sendt live på Viaplay.



