Lotus F1 Team viste de er tilbage i dag, da Romain Grosjean var hurtigste mand med en tid på 1.23.252. Tiden er dog knapt et sekund langsommere end hurtigste tid fra sidste uges træning, så der skal ikke lægges for meget i denne tid.
Lotus F1 Team var tilbage efter de i sidste uge allerede på førstedagen måtte trække sig på grund af problemer med chassiset. Det drejede sig om det sted, hvor de øverste bærearme var fæstnet til chassiset. Nye dele blev designet og fremstillet og fejlen er dermed udbedret. Det er dog chassis 01 teamet bruger i denne uge, men med de nyudviklede dele og ændringer.
Typisk for formiddagens test var at flere teams kørte ganske korte stints – typisk mellem 5-10 omgange – så tilbage i pit og få foretaget justeringer eller få nye typer dæk på også ud igen. Efter frokosten begyndte flere teams dog at køre væsentligt længere stints igen. Nico Rosberg blev køreren med flest omgange i dag – helt præcist 127 af slagsen.
Generelt kørte de fleste teams rigtig mange omgange i dag. Noget tyder på de forskellige teams har fået luet ud i fejlene, og fundet en baseline på bilerne med hensyn til opsætning der fungerer.
Ferrari og Force India racerne kunne i dag ses med en cirka halv meter højt periskop lignende genstand monteret oven på luftindtaget over kørerens hoved. Det var måleudstyr, der bruges til at beregne vindhastighed og turbulens – især turbulensen, der opstår når man ligger bag en forankørende bil. Så de to teams bruger stadig den sidste træning til at finpudse aerodynamikken.
Følg testen igen i morgen på Racemag.
Dagens resultat:
1 Grosjean Lotus 1:23.252
2 Button McLaren 1:23.510 +0.258
3 Perez Sauber 1:23.820 +0.568
4 Webber Red Bull 1:23.830 +0.578
5 Rosberg Mercedes 1:23.992 +0.740
6 Vergne Toro Rosso 1:24.216 +0.964
7 di Resta Force India 1:24.305 +1.053
8 Massa Ferrari 1:24.318 +1.066
9 Petrov Caterham 1:24.876 +1.624
10 Maldonado Williams 1:25.587 +2.335