Freddy Loix kunne ingen røre på hjemmebane, hvor Skoda Fabia-køreren tog sin syvende sejr i Geko Ypres Rally.

Belgieren satte sig i front allerede på førstedagen, hvor flere øvrige favoritter udgik. Herfra så den nykårede Skoda Motorsport-kører sig aldrig tilbage og vandt med 1 minut og 41 sekunder til Bryan Bouffier i Peugeot.

Resultatet – og de øvrige topkøreres frafald – betyder, at Loix nu er i front af IRC, mens Bryan Bouffier er på andenpladsen og atter med i topkampen.

Hollandske Hans Weijs tog en imponerende tredjeplads i sin S2000-debut foran polske Solowow i Ford Fiesta S2000, mens Guy Wilks, der havde sigtet sat på podiepladserne, måtte droppe ned til en femteplads efter en sivepunktering på sidstedagen.

En anden havde også blikket rettet mod podiet, nemlig lokale Pieter Tsjoen. En bizar hændelse kostede dog den seksdobbelte belgiske mester videre deltagelse, da han efter en kort pause i vejkanten mellem specialprøver kørte fra holdepladsen og ramte en lille jernpæl. Dén ramte til gengæld køleren så uheldigt, at det belgiske mandskab måtte udgå trods forsøg på at dæmme op for en lækage efter kontakten.

Toni Gardemeister (Skoda) og Luca Rossetti (Abarth) sluttede som syver og otter, men også disse to erfarne rallykørere var ramt af nogle af de utallige punkteringer i det belgiske rally.

Næste rally i IRC er Sata Rallye Acores den 14.-16. juli.

Toppen i Geko Ypres Rally:

1 Freddy Loix (BEL)/Frederic Miclotte (BEL) SKODA Fabia S2000 2h40m03.9s

2 Bryan Bouffier (FRA)/Xavier Panseri (FRA) Peugeot 207 S2000 +1m41.6s

3 Hans Weijs (NED)/Bjorn Degandt (NED) SKODA Fabia S2000 +3m56.9s

4 Michal Solowow (POL)/Maciej Baran (POL) M-Sport Ford Fiesta S2000 +6m06.8s

5 Guy Wilks (GBR)/Phil Pugh (GBR) Peugeot 207 S2000 +6m33.8s

6 Karl Kruuda (EST)/Martin Jarveoja (EST) SKODA Fabia S2000 +6m40.6s

7 Toni Gardemeister (FIN)/Tapio Suominen (FIN) SKODA Fabia S2000 +6m57.4s

8 Luca Rossetti (ITA)/Matteo Chiarcossi (ITA) Abarth Grande Punto S2000 +7m25.0s

9 Bernard Ten Brinke (NED)/Davy Thierie (NED) SKODA Fabia S2000 +7m37.3s

10 Robert Barrable (IRL)/Damien Connolly (IRL) SKODA Fabia S2000 +7m53.8s

Toppen i IRC efter fem af 11 afdelinger

 

1 Freddy Loix (Belgium) 70pts

2 Bryan Bouffier (France) 67pts

3 Juho Hanninen (Finland) 58pts

4 Jan Kopecky (Czech Republic) 55pts

5 Thierry Neuville (Belgium) 48pts

6 Guy Wilks (United Kingdom) 45pts

7 Andreas Mikkelsen (Norway) 28pts

8 Toni Gardemeister (Finland) 18pts

9 Hans Weijs (Netherlands) 15pts

10 Bruno Magalhaes (Portugal) 14pts etc

Konstruktører efter fem afdelinger af 11

 

1 SKODA 186pts

2 Peugeot 162pts

3 M-Sport 45pts

4 Subaru 33pts

5 Honda 28pts

6 Ralliart 22

7 PROTON 17pts

8 Abarth 12pts

Foto: IRC