Peugeot gør et lidt overraskende comeback til det legendariske hillclimb Pikes Peak i USA.

Det sker i samarbejde med Red Bull, Total, Michelin og søstermærket Citroëns Sébastien Loeb.

Den mangedobbelte rallyverdensmester får dermed endnu en udfordring, der på det seneste har budt på både GT-racing, langdistanceracing, rallycross og senest forberedelse til standardvognsracing med Citroën.

Peugeot vender dermed tilbage til den legendariske strækning, som de tidligere har vundet med 205 T16 og 405 T16 med Ari Vatanen i 1988 og Robby Unser i 1989.

Bilen bliver en endnu ikke afsløret 208 T16 Pikes Peak – den løfter Peugeot Sport sløret for i midten af april.

Pikes Peak-hillclimb-strækningen byder på 156 sving over 20 km med højdeforskelle fra 2.800 meter til 4.300 meter over havets overflade.

Du kan se videoen Climb Dance, en kortfilm fra 1990 om Peugeot på Pikes Peak her: