Ulrik Linnemann og hans rallycrossteam var i igen i aktion i weekenden, denne gang på Dreux-banen i Frankrig.

Banen i Dreux er den eneste bane i 2012 sæsonen, som Linnemann ikke har kørt tidligere, så det var vigtigt at alle kurver og sving blev indlært forholdsvis hurtigt under træningen.

– Dette gik ganske godt. Vi vandt 1. heat, og formåede at lave en omgangstid der var andenhurtigst. Efterfølgende blev vi desværre diskvalificeret, da der blev indgivet en klage, for hård kørsel. Dermed var heat 1 udelukket fra det samlede kvalificeringsregnskab. 2. heat gik bedre, her kom vi stærkt igen med en andenplads, og 3. heat rakte til en 4. plads. Hermed havde vi sikret os en plads i A-finalen med startspor 3, siger Ulrik Linnemann i en pressemeddelelse.

– A-finalen skulle vise sig at blive hård. Alle kører var tændte fra starten og dette resulterede i flere små sammenstød igennem hele finalen. Dog ikke så slemt, så jeg ikke kunne gennemføre. Men bilen er ret så medtaget efter denne weekend. Det blev til en 5. plads og 12 EM-point i et hårdt og pointhungrende felt på 46 kører i Super1600-klassen.

Næste weekend er Team Linnemann på hjemlig grund på Løvelbanen.