Lewis Hamilton tog føringen i årets F1 verdensmesterskab efter at have domineret et stegende hedt Grand Prix i Singapore, hvor flere måtte kæmpe med tekniske problemer i varmen. Heriblandt mesterskabsførende Nico Rosberg som allerede i opvarmningen havde problemer med bilen, og måtte starte fra pitten efter at have fået skiftet rattet. 

Rosbergs problemer var dog langt fra løst og efter at have kæmpet med at komme forbi selv Marcus Ericsson i en Caterham måtte han efter 13 omgange helt opgive.Rosberg havde ellers et forspring på 22 points ned til Hamilton inden løbet, men er nu 3 point efter.

Hamilton havde i den anden ende af feltet anderledes fart over feltet, og kunne fra front styre slagets gang uden den store dramatik. En safety car efter et sammenstød i mellem Sutil og Perez gav dog ca. halvvejs i løbet lidt fornyet spændning, men det virkede dog til at Hamilton havde styr på begivenhederne.

Efter Hamilton var det Red Bull der så ud til at have fundet formen og stabiliteten i Renault motoren, og kunne køre over målstregen med Vettel på andenpladsen efterfulgt af Ricciardo på tredjepladsen. At andenpladsen var Vettel’s bedste placering i dette års mesterskab fortæller en hel del om de udfordringer som den sejrsvante mester har været udsat for i år.

Alonso kørte sin Ferrari over stregen på fjerdepladsen efter et løb hvor det nok kunne være blevet til en podieplads med en lidt anden pitstrategi noget som Ferrari har kæmpet en del med i denne sæson.

Felipe Massa kørte sin Williams ind på en pæn femteplads efterfulgt af en stærkt kørende Vergne som på trods af 2 x 5 sekunders tidstraf for at overhale uden for banens markeringer præsterede at køre ind flot sjetteplads hjem.

Sergio Perez var endnu kører der leverede en pæn overraskelse da han holdt sin Force India foran Kimi Raikkonen som endnu engang ikke helt formåede at få det samme ud af Ferrarien som sin teamkammerat.

Nico Hulkenberg sluttede nier foran en hårdt kæmpende Kevin Magnussen som dels kæmpede med sin McLaren, men også massivt med varmen. Endnu uvist af hvilken grund blev cockpittet i bilen mere end blot varmt og Kevin måtte løfte armene ud af cockpittet flere gange for at få luftkølet hans dragt. Varmen var så massiv at Kevin efter løbet måtte sendes til lægetjek for evt. forbrændinger forsaget af varmen.

Jenson Button i den anden McLaren var endnu en af dem som måtte forlade bilen før tid da bilen pludselig gik ud mod løbets slutning.

Nr Kører Team Afstand
1 Lewis Hamilton Mercedes 2h00m04.795s
2 Sebastian Vettel Red Bull/Renault 13.534s
3 Daniel Ricciardo Red Bull/Renault 14.273s
4 Fernando Alonso Ferrari 15.389s
5 Felipe Massa Williams/Mercedes 42.161s
6 Jean-Eric Vergne Toro Rosso/Renault 56.801s
7 Sergio Perez Force India/Mercedes 59.038s
8 Kimi Raikkonen Ferrari 1m00.641s
9 Nico Hulkenberg Force India/Mercedes 1m01.661s
10 Kevin Magnussen McLaren/Mercedes 1m02.230s
11 Valtteri Bottas Williams/Mercedes 1m05.065s
12 Pastor Maldonado Lotus/Renault 1m06.915s
13 Romain Grosjean Lotus/Renault 1m08.029s
14 Daniil Kvyat Toro Rosso/Renault 1m12.008s
15 Marcus Ericsson Caterham/Renault 1m34.188s
16 Jules Bianchi Marussia/Ferrari 1m34.543s
17 Max Chilton Marussia/Ferrari 1 Lap
Jenson Button McLaren/Mercedes Electrical
Adrian Sutil Sauber/Ferrari Water leak
Esteban Gutierrez Sauber/Ferrari Electrical
Nico Rosberg Mercedes Steering wheel
Kamui Kobayashi Caterham/Renault Not started