Lewis Hamilton satte lørdag hurtigste tid til FP3 med en tid på 1:25.681 i Melbourne i sin McLaren racer. Det er den klart hurtigste tid ind til nu, der er kørt på Labert Park i denne weekend.

Der var solskin over den australske bane i dag modsat den noget regnfulde optakt til FP1 og FP2 i går. Det betød ifølge det nye reglement, at kørerne havde et sæt ekstra dæk til rådighed – og det udnyttede de forskellige hold til at få kørt mange omgange i dag.

Nico Rosberg satte hurtigt en tid på 1:26.982, og viste dermed at tiderne til gårsdagens træning var præget af den fugtige bane. Godt et kvarter inde i træningen satte Hamilton bedste tid, men den blev slået af Michael Schumacher umiddelbart efter. Så satte Romain Grosjean fra Lotus hurtigste tid på 1:25.758 med Super Soft dækkene, da der var mindre end ti minutter igen.

Men det blev så Lewis Hamilton, der satte hurtigste tid med kun et minut tilbage af træningen med tiden 1:25.681.

HRT teamet ser ud til at få svært ved at kvalificere sig, da de halter en del efter. Ifølge reglementet må man maksimalt være 7% efter den bedste tid for at kvalificere sig til løbet – 107% reglen.

FP3 gav således et mere klart billede af styrkeforholdet bilerne imellem, da det var McLaren, Lotus, Red Bull og Mercedes, der prægede top fem. Der er en spændende kvalifikation i vente.

 

Resultatet af FP3:

1 4 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:25.681
2 10 Romain Grosjean Lotus-Renault 1:25.758   0.077
3 2 Mark Webber Red Bull Racing-Renault 1:25.900   0.219
4 3 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:25.906   0.225
5 8 Nico Rosberg Mercedes 1:25.929   0.248
6 7 Michael Schumacher Mercedes 1:26.078   0.397
7 1 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault 1:26.211   0.530
8 18 Pastor Maldonado Williams-Renault 1:26.470   0.789
9 15 Sergio Perez Sauber-Ferrari 1:26.632   0.951
10 16 Daniel Ricciardo STR-Ferrari 1:26.723   1.042
11 17 Jean-Eric Vergne STR-Ferrari 1:26.733   1.052
12 9 Kimi Räikkönen Lotus-Renault 1:26.737   1.056
13 14 Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari 1:26.755   1.074
14 12 Nico Hulkenberg Force India-Mercedes 1:27.029   1.348
15 19 Bruno Senna Williams-Renault 1:27.119   1.438
16 5 Fernando Alonso Ferrari 1:27.323   1.642
17 11 Paul di Resta Force India-Mercedes 1:27.428   1.747
18 6 Felipe Massa Ferrari 1:28.023   2.342
19 20 Heikki Kovalainen Caterham-Renault 1:28.341   2.660
20 21 Vitaly Petrov Caterham-Renault 1:28.702   3.021
21 24 Timo Glock Marussia-Cosworth 1:30.728   5.047
22 25 Charles Pic Marussia-Cosworth 1:31.225   5.544
23 22 Pedro de la Rosa HRT-Cosworth 1:33.114   7.433
24 23 Narain Karthikeyan HRT-Cosworth 1:33.261   7.580