Efter fire timer og 23 minutter spinder Tom Kristensen Audi #7 af banen og havner i gruset. Den dengang fjerdepladserede Audi kom i knibe, da han skulle overhale BMW M3 med Andy Priaulx i Porsche-kurverne.
Tom Kristensen fik lov at vente noget tid, inden han blev trukket fri fra gruset. Efter en tur i pit er Audi #7 på banen igen, dog mere end to omgange efter den førende Peugeot #1.
Peugeot #3 udgik efter et par timers kørsel, da selve monocoquen brækkede, så Pedro Lamy måtte slæbe den dengang førende LMP1 i pit.
Det betyder imidlertid, at Aston Martin Racing #007 og #009 (med Juan Barazi) ligger nummer seks og syv.
Inden problemerne for Audi #7, måtte Peugeot #3 forlade løbet. Dette skete omkring klokken 18, hvor det blev klart, at chassiset var gået i stykker ved forhjulsophænget, og ikke stod til at redde. I front er det stadig fortsat Peugeot #1 foran #2, med Oreca #4. Bedste Audi er #9, der stadig er på omgangshøjde med de førende.
Young Driver Aston Martin med Christoffer Nygaard ombord fik problemer med drivakslen. Bilen er derfor nede som nummer 6 i GT1 klassen, 15 omgange efter den førende. Den førende er Ford GT #60 fra Matech teamet, der lige nu køres af Romain Grosjean. Samtidig har Ford GT #70 måttet kaste håndklædet i ringen efter den store afkørsel.
I GT2 klassen er der fortsat tæt kamp. Corvette #64 fører foran Ferrari #82 fra Risi Competizioni, mens Corvette #63 med Magnussen er nummer tre. Jan Magnussen er kommet ud af bilen igen.
Foto: Audi Motorsport