Christoffer Nygaard og Allan Simonsen er i øjeblikket placeret på podieplaceringer i deres respektive klasser. Nygaards Aston Martin Racing #52 ligger i øjeblikket på andenpladsen i den indskrumpede GT1-klasse, hvor den førende Saleen har mistet omgange efter en tur i gruset.
Young Driver AMR-teamet har i øjeblikket seks omgange til den førende Labre-racer.
I GT2-klassen fortsatte AF Corse-bilen med Fisichella, Alesi og Vilander lige ud i et sving efter hvad der sandsynligvis var en speeder, der sad fast. Den italienske racer måtte i pit og mistede andenpladsen i GT2-klassen til Hankook Team Farnbachers Allan Simonsen.
Før det måtte Oliver Gavin parkere Corvette #64 med motorproblemer, så årets Le Mans er ovre for Corvette Racing.
Tom Kristensens Audi #7 er fortsat på fjerdepladsen, en omgang efter Peugeot #1 på tredjepladsen.
Juan Barazi har været en tur i gruset i Aston Martin Racing #009 i LMP1, men danskeren ligger på en sjetteplads i LMP1 som bedste benzindrevne bil.
Christian Bakkeruds Audi R10 #15 kører solidt og ligger på en syvendeplads.
Foto: Geoffroy Barre, www.endurance-magazine.fr