Siden Nigell Mansels uheld har der ikke været den store dramatik. Det blev dog ændret kort før klokken 17, hvor Ford GT # 70 med Bas Leiders røg af banen ved Esses efter Dunlop broen. Bilen er meget ødelagt. Hele bagkarrossen er væk, og alle hjul ser ud til at være skadede. Bilen halter dog ind i pit. Der er dog langt væk, da uheldet skete kort efter pitudkørslen.

Inden dette var BMW #79 og den meget farverige bemaling stoppet ved første chikane på langsiden. Jörg Müller var ude af bilen, blot for at konstatere en punktering på højre baghjul.

I front er det stadig Peugeot, nu nummer 2. Tom K’s Audi #7 er på 5. pladsen, en omgang efter en førende. Hele frontgruppe har haft to pitstop.

GT1 klassen føres af Ford GT Match #60. YD Aston Martin med Christoffer Nygaard er på tredjepladsen, omkring 2 et halv minut bagefter. Også her har alle haft to pitstops.

Jan Magnussen er kommet ud af Corvette #63 og overladt rattet til Johnny O’Connel. Bilen er nu i front foran søsterbilen. Allan Simonsen er kommet i Ferrari F430 og er nummer 6 i klassen.

Foto: Geoffroy Barre, www.endurance-magazine.fr