Denne artikel er bragt i Autosport #3 2021. Autosport er Danmarks eneste dedikerede bilsportsmagasin, og du kan modtage det ved at blive medlem af en af klubberne i DASU. Find din klub her.

Tekst og fotos: Morten Alstrup

Der har været tidspunkter, hvor Frederik Håsen Brinch har ladet værktøjet ligge og holdt sig langt væk fra værkstedet. Men efter mere end to års arbejde er det lykkedes ham at få sin selvbyggede extreme-racer klar til at tackle 4X4-sportens stejle og mudrede udfordringer.

For et par siden skete der et veritabelt sporskifte for 4X4-sporten. Fra at være en egentlig rallydisciplin, hvor deltagerne i deres biler skulle ud på transportetaper blandt den øvrige trafik imellem de krævende specialetaper, som er sportens omdrejningspunkt, er det nu en regulær banesportsdisciplin, hvor der udelukkende køres på afspærrede arealer. Og hvor der ikke er krav om hverken nummerplader eller rallysyn på konkurrencekøretøjerne.

Der er stadig klasser for indregistrerede firhjulstrækkere, men fantasien har virkelig fået frit spil i extreme-klassen, hvor de første biler er begyndt at dukke op. Efter lang tids tilløb.

”Jeg havde ikke drømt om, at det skulle tage to-tre år at bygge den. Men det gjorde det så,” siger Frederik Håsen Brinch. ”Jeg er måske lidt perfektionistisk, men det er jo ikke muligt at købe alle tingene, og så laver jeg dem selv, og det tager lidt længere tid. Så får man en downperiode, holder en pause og så kommer man med en anden ud at køre og får lidt gnist igen.”

Frederik Håsen Brinchs racerbil lever virkelig op til extreme-betegnelsen. For der er ikke tale om en ombygget bil, der er forsynet med stelnummer og engang har kørt på landevejen.

”Der er dele fra en Nissan,” siger han og peger: ”Der er et Nissan-skilt foran, som vender på hovedet. Kølergrill, kølerhjelm, tag og forrude er også fra Nissan. Der er Nissan-aksler og gearkasse – og lidt vanger, men ellers er det homemade det hele.”

DEN RIGTIGE PLADS

Frederik Håsen Brinch har dog fået bistand til opbygningen. Men i begrænsede mængder.

”Min far har hjulpet, men jeg er træt af at være afhængig af andre, så jeg har fremstillet rigtig meget selv. Mange dele har jeg selv lavet – det er smededele – for jeg arbejder som landbrugsmekaniker, så jeg kan skrue i alting,” siger han.

”Det fascinerende ved sådan en bil er at bruge lang tid på at bygge den, og så komme ud og prøve den af og se, om tingene virker. At man bliver i stand til at køre op ad skrænter, som man troede var umulige at tackle. Når man kommer op ad skrænterne alligevel, får man bare et adrenalinkick. Det er sjovt. Jeg har også et konkurrencegen, så når jeg får hjelmen på, er det bare fremad.”

Frederik Håsen Brinch er sine 32 år til trods ikke nogen vårhare i 4X4-sporten. Han begyndte i 2010 og har i en række år været formand for Dansk Offroad Sport.

”Det hele stammer tilbage fra dengang, hvor min far havde en gammel Jeep, han kørte, da jeg var lille dreng. Han havde mig med ude at se challenge-løb, før jeg overhovedet var i nærheden af at have kørekort. Allerede dengang fangede det mig med 4X4-terrænkørsel, så i 2010 stillede min far og jeg til start i vores første challenge-løb i vores nybyggede Nissan Patrol. Vi tog en sejr i standardklassen i vores debutløb. Så fik vi ellers blod på tanden, og herefter har bare kørt derudaf derfra.”

”Da jeg startede med at bygge min extreme-racer, tog jeg udgangspunkt i min forrige racer,” forklarer han om projektet. ”Der var nogle ting, man godt lige kunne tænke sig skulle være lidt bedre, og så prøver man at tilrette tingene efter det.”

”Jeg startede egentlig med at placere nogle af de grundlæggende komponenter, og så byggede jeg bilen op omkring dem, så det hele kom til at passe sammen. På den måde kom tingene til at sidde, hvor de skulle, nemlig på deres rette plads.”

TEORI OG PRAKSIS

Nogle vanger har Nissan-baggrund, men ellers er der blevet smedet og svejset til den store guldmedalje.

”Hvad angår undervogn, er der noget grundregler indenfor geometri, man skal følge,” siger Frederik Håsen Brinch. ”Det gælder bl.a. om at få bagakslen og spidshjulsakslen til at køre rigtigt parallelt op og ned, og der må man jo så prøve sig lidt frem. En ting er teori, noget andet er praksis for, hvad der kan lade sig gøre at lave.”

Trods brugen af Nissan-komponenter stammer ikke alt herfra. Fjederbenene er gigantiske, amerikanske og af mærket Fox. ”Jeg ville i starten bare have nogle almindelig fjederben, men så fik jeg kikket nærmere på tingene og valgte coilovers, hvor der er to fjedre,” lyder forklaringen. ”Den første er blød, og når den låser, er der en hårdere fjeder til sidst.”

Motoren er også speciel.

”Det er en ældre Mercedestrelitersmaskine – en OM606 – som kom midt i halvfemserne, og som er kendt fra de gamle E300-taxaer,” siger Frederik Håsen Brinch. ”Jeg har fået lavet en speciel brændstofpumpe i Sverige, købt en stor turbolader og en intercooler, og så har jeg fået det hele til at passe sammen. Den yder omkring 350 hk uden at den er kørt ind, men for at resten af drivlinjen kan holde, er vi landet her.”

KOMPROMISETS KUNST

”Til de løb, vi kører herhjemme, er det ikke nødvendigt med flere hestekræfter. Det er kun, hvis man skal køre løb med højere hastighed som f.eks. det Ultra4-løb i Polen, som jeg håber at kunne deltage i til efteråret. Men store hjul og hestekræfter sætter alt andet under pres, og så finder vi pludselig et nyt svageste led på bilen.”

Frederik Håsen Brinch har lokaliseret dette til forakslens knokkelled og stikaksler foruden det luftspær, han kan koble til og fra efter behov. ”Jeg skal være lidt nænsom med at bruge den knap.”

Selv om nogle måske vil betegne Frederik Håsen Brinch som en tekniknørd, så handler det for ham også om udfordringerne på skrænterne.

”Nu trænger jeg til at køre. Nu har jeg bygget nok,” siger han. ”Det fede er at ramme sporet og så ramme det med den rigtige hastighed. Det er det, der betyder, om du kommer op ad skrænten eller ikke gør det.”

”Vi har en række porte, som vi skal igennem. De er lidt smalle, så det gælder om at få dem angrebet rigtigt fra starten af. Det gælder om at vide, hvornår man skal give gas. Både når der går nedad og opad på skrænten, og det kræver bare erfaring med at køre. Når man er ved at vælte nogen gange, skal man træde på speederen i stedet for at træde på bremsen. Det skal man lige vænne sig til. Man skal lære at reagere rigtigt.”

”Det er med at finde kompromisset, og så lige lette på speederen det rigtige sted.”

Vil du også modtage Autosport? Du kan modtage det ved at blive medlem af en af klubberne i DASU. Find din klub her.