Læs i Autosport: Nordjysk byggesæt

Tekst og fotos: Morten Alstrup

I 2011 debuterede Lucas Staun i crosskart mini. Det var et købt chassis, farmand Arne havde samlet, men nu fremstiller og bygger det lille familieteam selv de fleste komponenter til crosskarten.

Masser af rør i forskellige dimensioner. Mange mislykkede forsøg. Utallige timer brugt i garagen. Det er noget af det, familien Staun har været igennem i de seneste mange år for at kunne dyrke sporten, som de er fælles om; crosskart.

”Det fedeste for mit vedkommende er, når vi sammen – far, mor og søn – kører ud af indkørslen. Nu skal vi afsted og hygge os. Det giver et smil på læben,” siger Arne Staun. ”Vi har nu kørt i ti sæsoner, og Lucas kan stadig imponere mig.”

Den aalborgensiske crosskart-familie er ikke som mange af deres konkurrenter. De – eller måske snarere farmand Arne – har valgt ikke at købe en færdigbygget racer, men at udvikle og konstruere det meste af den selv.

”Man har altid en idé om, at man selv kan gøre tingene bedre end andre,” indrømmer Arne Staun. ”Det skal kunne lykkes, tænker man, når man går i gang. Det var udfordringen, der drev mig.”

Arne Staun er ikke bare gør-det-selv-mand. Tilbage i 2000’erne var han ansat på fuld tid som mekaniker for Peugeot Statoil Motorsport, da man var aktiv i DTC-serien. Det handlede ikke bare om at skrue på racerbilerne i weekenderne, men også at medvirke i konstruktions- og udviklingsarbejdet mellem løbene.

30-35 meter rør

Da Lucas Staun som tiårig skulle debutere i crosskart, samlede farmand derfor selv raceren.

”Det var et samlesæt af en Benzon 85, der blev samlet i udestuen. Det krævede så bagefter en total renovering af udestuen med gulvafslibning og det hele,” filosoferer Arne Staun. ”Men med tiden begyndte jeg at fremstille mine egne spindler.”

”Lucas rykkede op i crosskart 125 i 2013. Vi brugte den samme ramme, for den kørte fantastisk, men vi skulle prøve noget nyt. En kammerat havde bukket nogle rør. Jeg startede med at svejse tre rammer op, og så gjorde jeg to rørsæt klar.”

Til at starte med var det alene Arne, der som en anden Theodor Fælgen heksede i garagen, men i takt med, at Lucas blev ældre, tog han aktiv del i konstruktionsarbejdet.

”Halvdelen af den første ramme hæftede Lucas selv op,” siger Arne Staun, mens Lucas Staun fortsætter: ”Vi starter med at hæfte rørene op, og så svejser vi dem sammen. Det tager min far og jeg fire aftner at samle en hel chassisramme. Når vi er færdige, bliver rammerne så kuglerenset, inden de bliver pulverlakeret.”

Staun-duoen bruger et sted mellem 30 og 35 meter rør til en chassisramme, og der anvendes rør i fire forskellige tykkelser fra 16 til 32 mm.

”Vi kunne godt have sparet noget vægt væk ved at bruge en mindre diameter, men jeg vil hellere fokusere på sikkerhed end at spare i vægt,” siger Arne Staun. ”Hvis jeg oplever, at der er et sted, hvor der er en svaghed, vælger jeg at bruge nogle tykkere rør.”

Tegninger er kommet til

Sikkerheden virker til at være i orden. For nogle år siden var Lucas Staun involveret i et større uheld.

”En konkurrent kørte lige ind i siden på mig,” fortæller han. ”Dataloggeren sagde, at jeg havde kørt 75 km/t og var blevet udsat for en G-påvirkning på 11 G.”

”Rammen var helt ødelagt. Knægten var grædefærdig, men der var ikke sket noget med ham,” indskyder farmand. ”Så fik vi gjort en ny ramme klar til den efterfølgende weekend.”

Gennem alle årene har man anvendt motorer og gearkasser fra italienske TM Racing, mens eksempelvis bremserne kommer fra Haases kartprogram. Men med tiden er flere og flere komponenter blevet lavet hjemme i garagen. Og arbejdsmetoderne er også blevet ændret.

”Jeg kan godt lide, at der er justeringsmuligheder på crosskartens hjulophæng. Det lærte jeg i min tid som DTC-mekaniker,” siger Arne Staun. ”Jeg startede med selv at fræse spindlerne ud, men senere har jeg fået lavet tegninger, så de kunne laserskæres. Der er også begyndt at komme tegninger og værktøjer til fremstillingen af rammen, så de bliver mere ensartede.”

”Jeg er gået fra, at det kun skulle være godt funktionelt, til at det skal være godt både funktionelt og visuelt. Deltagerne har blind tillid til en chassisramme, der kommer fra en fabrik, men de har en anden holdning til en, der er bygget op i en garage. Men folk er begyndt at kikke mere efter det, vi laver.”

En skulderklap i overført betydning fik Arne Staun for en del år siden, da Lucas Staun stillede op i et NEZ-løb, hvor en af konkurrenterne var Oliver Solberg – søn af rallyverdensmesteren Petter Solberg. ”Ved opliningen kom Petter Solberg og kikkede på vores crosskart og gav et anerkendende nik,” husker Arne Staun. ”Jamen, så fortsætter vi da bare med at bygge karten på den måde, tænkte jeg.”

Også karrosseri

Den seneste udgave af chassisrammen er bygget i ti eksemplarer, hvorfor to er eksporteret til Norge. Og i år har køberne også valgt at få et karrosseri med.

”Jeg kunne godt tænke mig at fremstille det selv, så jeg fik bygget en form, og vi fik lavet det første skrog, som Lucas kørte med sidste år,” siger Arne Staun.

Lucas Stauns samling af pokaler og medaljer fra ti år i crosskart-sporten fortæller historien om dels en effektiv konstruktion, dels en god kører. Men det er noget andet, som tæller.

”Noget af det bedste er at se glæden i hans ansigt, når han har kørt. Han er god i regnvejr,” siger Arne Staun. ”Jeg husker engang i et heat over fire omgange på Løvelbanen, hvor han præsterede at overhale en konkurrent med en omgang.” 

For chaufføren selv er det kampen på banen, som er det vigtigste.

”Det er adrenalinen ved at køre,” svarer Lucas Staun på spørgsmålet om, hvad der giver ham et kick ved sporten. ”Det er også, når man er i en duel og kæmper om, hvem der trækker det længste strå. Og ja, så blev jeg også et år kåret for at have leveret årets overhaling. Det er jeg glad for.”

Denne artikel er bragt i Autosport #1 2022. Autosport er Danmarks eneste dedikerede bilsportsmagasin, og du kan modtage det ved at blive medlem af en af klubberne i DASU. Find din klub her.