Tekst: Morten Alstrup
Fotos: Morten Alstrup
Julie Kirgax er en af ganske få kvinder i den danske MRC-sport, men alligevel er det lykkedes hende at blive Danmarksmester i sin blot fjerde sæson i disciplinen.
Hænderne har et godt greb på Sanwa-controlleren, mens blikket er stiftet rettet mod den del af banen, hvor Serpent-raceren med 27 på siden befinder sig. Fokus fejler ikke noget hos Julie Kirgax, og det gør resultaterne heller ikke.
”Sidste år blev jeg i MRC-offroad dansk mester i 1:8 el truggy og tog bronze i 1:8 nitro truggy,” fortæller den 18-årige MRC-kører. ”Det Danmarksmesterskab vil jeg forsøge at forsvare i den nye sæson.”
Selv om Julie Kirgax ikke har interessen for MRC-sporten fra fremmede, var det alligevel en tilfældighed, der gjorde, at hun selv kom i gang med sporten.
”Min far har kørt i sine unge dage, men det har jeg ikke været med til,” siger hun. ”Min far købte så en gammel Kyosho på Facebook. Han fik sat den i stand og kørte med den i baghaven. Jeg kom ud og kikkede og spurgte, om jeg måtte prøve. Det måtte jeg godt. Og så har jeg været bidt af det lige siden.”
”Jeg tror lidt, at det var den høje lyd og farten på bilen, som gjorde det, men også lidt, at det er en motorsport, man ikke rigtigt kan komme til skade ved. Jeg vidste godt, at man som teenager kunne køre kart eller motocross, men jeg havde ikke rigtigt tænkt på andre former for motorsport.”
AKTIV I TRE KLASSER
Julie Kirgax blev hurtigt hvirvlet ind i den organiserede del af sporten.
”Jeg var med til mit første DM året efter, hvor jeg stadig kørte med den gamle bil. Efter cirka et år fik jeg min første Serpent. Det var på min 14-årsfødselsdag,” fortæller hun og tænker tilbage. ”Til at starte med kunne jeg ikke mærke den store forskel på den gamle og den nye, selv om den nye var mere opgraderet og nemmere at have med at gøre. Man kunne se, hvad man skulle gøre, og det var lettere at se sig ud af det hele.”
Som medarbejder i Rema 1000 i Otterup er det ikke teknik, der fylder i hverdagen, men alligevel fascinerer den hende.
”Når det er så avanceret, så vækker det spænding og interesse,” siger Julie Kirgax, som også selv tager fat i skruetrækkerne og topnøglerne. ”Det gør jeg, når vi kommer hjem fra træning. Så sætter min far og jeg os sammen, for på den måde kan vi bedre få styr på det, når vi er to. Ude til løbene er det min far, der er min mekaniker, og som skruer.”
At det er Nicolaj Kirgax Bryld, som på løbsdagene har styr på mekanikken, skyldes ikke, at han er curlingfar. Det skyldes datterens ambitionsniveau.
”Jeg kører i tre klasser,” siger hun. ”El truggy, nitro truggy og nitro buggy. Der er en lille smule forskel på kørestilen mellem de tre klasser, men vi har fået opbygget bilerne, så de kører nogenlunde ens. Så er det nemmere at skifte mellem dem i løbsweekenderne.”
LANGE TRÆNINGSTURE
Selv om den nitro truggy og den nitro buggy, Julie Kirgax deltager med, begge er 1:8-biler skabt til offroad-kørsel, er der forskelle på dem. Lidt som tilsvarende fuldskalabiler. Hvor buggyen har hentet inspiration fra køretøjerne i Baja- og Dakar-løbene, tog truggy-klassen sit udspring fra den virkelige verdens monster trucks – altså en stor pickup-truck med store hjul og kraftig affjedring. Med truggy-klassen er der siden sket en udvikling og optimering, så man er kommet tættere på buggy-klassen, hvoraf navnet truggy er opstået. En slags forvokset buggy, hvor hjul, frihøjde og længde er godt 10 procent større.
”Men det ville nok stadig have været sværere hvis ikke jeg havde mekaniker på til løbene, for jeg kan koncentrere mig om at køre,” siger hun om familiens indsats. ”Men jeg tror bestemt, at mine forældre blev glade, da jeg i december fik kørekort og bil, for nu kan jeg selv køre til træning…”
Køreturene har til tider været lange
”Jeg bor på Nordfyn, og jeg har skiftet mellem at være medlem af Skanderborg RC og RC Tønder lidt efter af vores humør. Hvis det er koldt, vil man jo ikke køre udenfor, så det har oftest været i Tønder om vinteren,” indrømmer hun. Træning udenfor sæsonen er en ting, der holder Julie Kirgax skarp. Noget andet er hendes tilgang til løbsweekenderne. ”Ude til løbene fokuserer jeg på at slappe af og komme i køremode,” fortæller hun. ”Jeg sætter mig for mig selv og sørger for, at jeg har helt ro, og så venter jeg, til tiden er inde. Jeg gør meget det, at jeg kører banen igennem oppe i hovedet, inden det går løs.”
TALENTET ER AFGØRENDE
Julie Kirgax har oplevet MRC-sporten som en ny og givende verden.
”Sporten er ikke så stor. Det er nemmere at omgås mennesker. Der er ikke kaos over det hele og folk er supervenlige. Spørger man om hjælp får man det. Det er bare rigtig hyggeligt at være en del af det,” siger hun. ”Jeg er blevet taget rigtig godt imod, da jeg startede. Jeg får hjælp fra alle verdens hjørner, men det kunne godt hænde, at jeg har fået mere hjælp, end hvis jeg var en dreng. Men jeg synes, at det er fedt, at jeg kan få lov til at vise, at jeg kan noget, selv om vi ikke er samme køn. Det afhænger ikke af kønnet, det afhænger af talentet.”
”Jeg var til EM i Østrig sidste år i 1:8 nitro buggy, hvor jeg blev nummer 58 ud af 132 kørere. Det var en suveræn oplevelse at møde nogen fra andre lande, som kunne det samme som mig. At vi så kun var tre piger, var også lidt fedt. Jeg sluttede midt imellem de to andre.”
Julie Kirgax’ resultater giver også respekt blandt veninderne. ”De synes, at det er fedt, fordi jeg er kommet op på det niveau, jeg er kommet til.” Og teenageren er klar i spyttet, da hun får spørgsmålet om at låne sin controller ud til en af veninderne? ”Nu strammer du den lidt.”
Denne artikel er bragt i Autosport #1 2023. Autosport er Danmarks eneste dedikerede bilsportsmagasin, og du kan modtage det ved at blive medlem af en af klubberne i DASU. Find din klub her.
