Opdateret 08.19: Der er rødt flag i F1 Grand Prixet i Yeongam.

Grand Prix’et er ramt af regnvejr, der nu får løbsledelsen til at udsætte starten med ti minutter. Charlie Whiting valgte at starte løbet bag safetycar, og det skulle vise sig at være den rigtige beslutning.

– Det er de værste betingelser, jeg nogensinde har kørt en bil under, lød en melding fra Fernando Alonso over pitradioen.

Stående vand og masser af spray gjorde det umuligt for kørerne at se frem, så efter tre omgange efter Bernd Mayländer i safetycar er det røde flag kommet ud.

Starten vil formentlig blive startet bag safetycar igen, men løbet falder nu under totimersgrænsen.

Det tager en del af spændingen væk fra starten af løbet.

Regnen fortsætter over Korea International Circuit men ventes at aftage.

Senest i Japan blev kvalifikationen også udsat på grund af regn – dog i noget større skala end i Korea.

Foto: Paul Gilham/Getty Images