Caterham har ikke har en god start på sæsonen i år, da de er blevet slået af Marussia teamet og Jules Bianchi i de tre første løb. Før denne sæson var Caterham ellers det bedste af de nye hold. Caterham har med kørerne Charles Pic og Giedo van der Gaarde ikke et særligt erfarent line-up i deres team.

Det kan måske være grunden til at en gammel kending af teamet kommer tilbage. Heikki Kovalainen bliver nemlig en af teamets to reservekørere. Kovalainens første opgave bliver at deltage i den første frie træning for hjælpe med introduktionen af Caterhams første nye dele på 2013 raceren.

– Det er selvfølgelig gode nyheder, at jeg kommer på banen i Bahrain og i Spanien, og jeg ser frem til at komme tilbage til arbejdet og hjælpe holdet så meget jeg kan. Jeg kommer til at køre i den første frie træning i Bahrain og i Barcalona for at give teamet mit input til de nye dele, vi tager med til de løb. Jeg kommer til at arbejde tæt sammen med løbkørerne og ingenørerne på banen og i Leafield for at hjælpe dem med at få så meget som muligt ud af den nye pakke, siger Heikki Kovalainen.

Teamejer Tony Fernandes og team chef Cyril Abiteboul har i længere tid snakket med Kovalainen om en sådan rolle, og derfor har finnen løbende holdt sig i form.

Heikki Kovalainens ankomst marker også ændring for de nuværende testkørere. Alexander Rossi overtager Ma Qing Huas sæder i Caterham Racing i GP2, men fortsætter også med at arbejde sammen med Formel 1 holdet.

Ma Qing Hua var i sidste weekend den første kinesiske kører, der deltog aktivt i en Formel 1 weekend – som sjovt nok fandt sted i Kina. Caterham F1 Team fortæller, at der er kommet ny muligheder for kineseren, men at han fortsat vil være en del af holdet.