Finske Heikki Kovalainen fik som ventet ikke fornyet sin kontrakt hos McLaren Mercedes til 2010-sæsonen. Efter to år i skyggen af supertalentet Lewis Hamilton er Kovalainens stjerne falmet en smule. Et sæde i det nye Lotus F1 Racing bliver en udfordring, men kan være en mulighed for Kovalainen til at genoprette sit ry.

– Det er fantastik at komme til Lotus F1 Racing, og jeg er spændt på de udfordringer, der venter. Jeg besøgte for nyligt vores fabrik i Norfolk, England og var så imponeret over at se, hvor langt teamet er kommet på så kort tid, siden det blev lanceret i september, og på hvor målrettede alle er på at nå Tonys ambitiøse mål. Jeg vidste med det samme, at det ville være en fantastisk mulighed at hjælpe dem til at nå deres mål, siger Heikki Kovalainen.

– Jeg er også spændt over at være del at et team, der ikke bare bringer Lotus-navnet, et af de mest ikoniske teams i nogen form for motorsport, men også gør det med støtten og opbakningen fra Malaysia, et land jeg forelskede mig i, da jeg kørte der for første gang i 2007. Jeg kan ikke vente med at begynde at arbejde med Tony, Mike (Gascoyne, red.) og teamet, som de har sat sammen, og jeg ser virkelig frem til den velkomst vi vil få af Formel 1-fans over hele verden, når vi bringer Lotus-navnet tilbage på gridden, slutter Kovalainen i en pressemeddelelse fra teamet.

Foto: Lotus F1 Racing