Motors TV er nu klar med et sammendrag af 24-timersløbet i Dubai, der blev afviklet i slutningen af januar. Løbet havde dansk deltagelse fra blandt andre Kurt Thiim, der dog måtte udgå undervejs. Anderledes gik det som bekendt for Sally Racing.

Sally Racing endte som klassevindere trods problemer undervejs. Deres Renault Clio 3 blev ramt af en konkurrent, vilket kostede buler i bagenden. Trods det lykkedes det dem at komme videre i løbet, så Anders Majgaard, Martin Sally, Nick Reimersø, Dan Träger og Brian Børger kunne tage klassesejren.

Motors TV viser sammendraget på 50 minutter fra i aften den 23. februar kl. 18.20. Udsendelsen flere gange frem til begyndelsen af marts.