Nicki Thiim bliver den fjerde dansker i 24-timersløbet i Dubai. Efter Jacob Borum, Niels Borum og Thomas Raldorf er nu også unge Thiim klar i løbet, hvor far Kurt har deltaget flere gang.

Thiim jr. kommer til start for sit team fra Carrera Cup Deutschland, Attempto Racing, der stiller med netop en Porsche 997 GT3-R – det tyske mærkes skræddersyede racer til GT3-klassen.

Thiim skal køre sammen med de i Danmark knap så kendte Jürgen Häring, Chris Bauer, Arkin Aka og Sven Heyrowsky.

Løbet køres den 13.-14. januar og kan delvis følges på Motors TV.