Pastor Maldonado (foto) og Dean Stoneman skal teste for Williams F1 i den årlige Young Driver-test efter sæsonafslutningen.
Dette års test for unge talenter bliver afviklet i Abu Dhabi den 16. og 17. november. Og det bliver altså GP2-mester Pastor Maldonado, der gør Formula Two-mester Dean Stoneman selskab.
Samtidig melder teamet, at de fortsætter med Valtteri Bottas som testkører i den kommende sæson, hvor Nico Hülkenbergs løbssæde måske er i fare.
Foto: GP2 Media Services