Carrera Cup Scandinavia. Michael Holden starter som nier i fredagens løb i Carrera Cup Scandinavia. Sønderjyden, der kører sin anden afdeling i den klassen med de hurtige Porsche 997 GT3 Cup, starter i den bedste halvdel af det 30 mand store felt, når tredje løb i årets serie køres i aften på svenske Karlskoga Motorstadion.
Kvalifikationen til løbet blev en rodet affære, hvor de bedste tider blev sat i de første minutter af en regnvåd session. Herefter tog regnen til, og forbedringer var reelt umulige. Den tidligere speedwaystjerne Tony Rickardsson starter i pole position.
Første løb køres – som noget nyt fra denne sæson – fredag aften 19.35. Andet løb køres i umiddelbar sammenhæng med STCC i morgen lørdag.
Top ti i kvalifikationen:
1 Tony Rickardsson 1:12.908
2 Martin Öhlin +0.713
3 Roar Lindland +0.967
4 Oscar Palm +0.977
5 Petri Lappalainen +0.987
6 Fredrik Larsson +1.206
7 Stefan Pettersson +1.327
8 Stefan Söderberg +1.460
9 Michael Holden +1.474
10 Peter West +1.542
Formula Renault 2.0. To danskere stiller i år til start i det svenske, genoplivede mesterskab for Formula Renault 2.0-bilerne. De unge talenter Daniel Schilling og Kasper Krogh stiller til start for henholdsvis Trackstar Racing og Racing Sweden. Dog blev det en svær start på sæsonen for de to, der i fredagens løb starter i bunden af feltet med 18 FR 2.0-racere.
Foto: Mediaempire