De kolde temperaturer fortsætter ligesom Lewis Hamilton fortsat er hurtigste mand i træningen. I lørdagens træning satte McLaren-Mercedes igen hurtigste tid foran Fernando Alonso. Felipe Massa gør de to øvrige detroniserede konger selskab på tredjepladsen, mens Red Bull Racings Vettel og Webber er firer og femmer.

Top ti afsluttes af Räikkönen, Trulli, Rosberg, Nakajima og Heidfeld, mens Brawn GP-duoen er uden for top ti. Jenson Button er 11’er, knap ni tiendedele efter Hamilton, mens Barrichello brugte 40 minutteri pitten med et hydraulisk problem. Brasilianeren er klassificeret som nummer 14.

Vejret er fortsat koldt, og der er risiko for byger resten af weekenden.

Foto: Brawn GP