Den nye klasse i dansk motorsport, Citroën DS3 Cup, har hentet et klassesponsorat fra TOTAL.
Olie- og gasselskabet er fremover at finde på de DS3 Cup-racere, der har fundet vej til de danske baner. Der er tale om en treårig aftale, som dækker sæsonerne fra 2011 til 2013.
– I første omgang gælder aftalen den danske CITROËN DS3 CUP, som køres på de tre danske racerbaner, men det er begge parters intension, at der skal arbejdes på at udbrede klassen til de øvrige skandinaviske lande, hvor såvel TOTAL som CITROËN er aktive, siger Olivier Cade, administrerende direktør for Citroën Skandinavien.
– Det vil dels give fordele for os som partnere, men så sandelig også for de teams, der allerede er aktive i klassen eller har planer om at blive det.
Foto: Ib Trebbien



