ÅRETS sidste Speed Nord løb blev tættere end tæt i klasserne, årets TÆTTESTE løb målt i sekunder imellem kombattanterne i flere klasser, se så er klubrally ekstra sjovt!
KOM stod for denne sidste afdeling(Dækcentret Kjellerup Smederally), med lige i underkanten af 30 biler tilmeldt, og startstedet/pause og mål var hos Dækcentret Kjellerup, førstevogns mødetid var 12.00 og starttid var 13.00, til de fire forskellige prøver, som hver skulle køres to gange, løbslederen var Kenneth Svendsen, og han sad bag hans pc og styrede løjerne.
PÅ værkstedet var der varm kaffe og en pølsevogn, så man kunne da ligeså godt starte med en ribbensandwich, for derefter at køre ud og se noget tæt klubrally, i udmærket vejr faktisk, kun til sidst kom regnen ret så intens.
STEMNINGEN hos Dækcentret var dejlig lun og humoristisk, det var næsten ærgerligt at man skulle ud at kigge på, men stemningen på Prøve 3/7 var lige så lun og hygsomt.
KLASSE 7/OG Asger Iversen/Anders Clausen havde fået dæk på som kunne overføre de mange kræfter i deres Honda S2000, og det kvitterede de med en general og klassesejr, en tiltrængt en af slagsen. De nærmeste forfølgere i klassen var klub vennerne fra IMK, Patrick Brill Clausen/Christina Flensborg i Peugeot 206 RC. Denne gang var pensionisterne hurtigere end the young guns, så er der lidt at snakke om på værkstedet i de mørke vintertimer, der var HELE 6 sekunder mellem 1 og 2’erne til slut, og uden en kegle til Patrick og Christina, så havde der kun været 1 sekund, tæt.lækkert.dk.
Kenneth Krogh Andersen/Allan Have Leegård i BMW er rigtige mandfolk, de kører uden reservehjul, desværre punkterede de i den krasbørstige BMW, og så var det exit, rigtige mænd har ingen back up!!!
KLASSE 6, her var der kun et sekund imellem vinderne, Per og Jack Christiansen i en Peugeot 206 RC og 2’erne Inger og Niels Bjerre i en Peugeot 306 GTI, bare sjovt når det er så tæt, og Niels kunne godt lige på stående fod finde det sekund de manglede.
__ to’erne er bare en ud af en lang række tabere, citat Jack Christiansen.
LOKALE Jakob Pedersen som var medarrangør af løbet og Sebastian Hansen i Peugeot 106 GTI tog en klassesejr/Klasse 5, med tæt på mindst mulige margen, to sekunder ned til Hans Wester Juul-Madsen/Peter Wester/Peugeot 106 GTI. som altid giver sig fuldt ud, her bliver der ikke fedtet med gas pedalen fra Hans’s side af.
Ydermere var Jakob og Sebastian kun et sekund fra den generelle sejr, deres samlede køretid var den samme som Asger Iversen/Anders Clausen i Honda Super2000, og det ærgrede Jakob lidt, for bilen havde ikke kørt optimal på dagen, men sjovt var det sku’.
__ OG faktisk i samme køretid som Hans og Peter kom Tobias Tarpgaard Eriksen/Jimmi Hansen i Peugeot 106 GTI ind som 3’er, og den bil så velkørende ud, og Tobias havde evnerne bag rattet, det er en fremtidens mand.
I KLASSE 1 sejrede KOM holdet, Erik Vestergaard Kristensen/Asbjørn Vestergaard Johansen i en Peugeot 106 GTI, en sikker sejr. Men havde Asger Sprogø/Oliver Kofoed Pallesen (også KOM) i Peugeot 206 S1600 ikke haft en maxtid på Prøve 5 grundet gearforbindelsen hoppede af, så var deres resterende tider til en førsteplads.
I KLASSE 2 sejrede Per Bertelsen/Charlotte Mølgaard Abel i deres Suzuki Ignis, også her var sejren ganske solid kørt hjem.
I KLASSE 3 sejrede Niels Gramstrup/Nikolaj Skjærms i en Citroën C2, og her blev der gasset godt til. Og der skal gives gas for at holde Ricco Renosto/Martin Kristensen i Audi A3 1,8 T fra fadet, men Niels viste at også en Citroën C2 er ganske snapp.
I KLASSE 4 sejrede Børge Hvidbjerg/Lykke Lundmann i Peugeot 106 GTI, dog var de klassens eneste mandskab.
FLOT præmie overrækkelse, hvor man under ventetiden på udregningen kunne ‘køre’ en bøfsandwich ned, og så ellers lidt kloge snak inden turen igen gik sydpå, årets sidste klubrally var et light løb lavet i den bedste klubrally ånd.
/Allan POST












































































































