Panasonic Toyota Racing har indsat deres tredjekører Kamui Kobayashi i fredagens træninger forud for det japanske grand prix. 23-årige Kobayashi afløser Timo Glock, der lider af heftig forkølelse og feber.

Teamets læger har tilrådet Glock til at hvile fredag for at være klar til lørdagens kvalifikation.

Kamui Kobayashi er den regerende GP2 Asia-mester og kørte denne sæson i GP2. Han har været Toyotas testkører siden begyndelsen af 2008.

Foto: Panasonic Toyota Racing