Selvom vi fortsat kun skriver januar 2016, er Kevin Rossel i fuld gang med forberedelserne til den kommende sæson. Således var Kevin allerede den 2. Januar at finde på Vojens Gokart Bane, hvor der blev kørt og testet i bidende kulde.

Kevin Rossel“Karting er for mig et af de absolut bedste træningsmidler, fordi man er altid på rattet skal formen være i absolut top,  og denne træning vil forsætte de kommende måneder, hvor der også vil blive til test i Italien, men også med deltagelse ved Winthercup i den nye OK klasse – tidligere KF, i South Garde sidst i februar. Og hvis nogen går og tror dette bliver workover, så kan de godt tage fejl, jeg kommer for at vinde”, udtaler Kevin.

Det danske talent glæder sig også til at møde masser af sine tidligere konkurrenter fra karting, som han ikke har set siden VM i 2014, hvor danskeren endte på en 6. plads. Ved siden af, bliver der løbet masser af kilometer på løbebåndet kombineret med styrketræning, så han er sikker på at når sæsonen skydes i gang er han klar!

Efter en super debut i Danish Supertourisme Turbo 2015, bliver deri kulisserne arbejdet intenst på 2016, og inden længe melder Kevin Rossel ud, hvad denne kommer til at bestå af.

“Jeg er sikker på at det bliver spændende. Jeg har hen over efteråret med succes testet forskelligt, men min beslutning bliver efter hvad jeg mener, er den bedste racerbil, både nu men også noget som jeg kan bruge som racerkører senere”, siger Kevin Rossel.