Kevin Magnussen ender med DNF i Australiens Grand Prix efter at have kørt sig et par placeringer op i løbet.

Danskeren lå lige uden for pointene, da han med få omgange tilbage rørte barrieren med højre baghjul. Dækket blev flået af, ophænget knækkede, og danskeren måtte parkere Haas-raceren.

Dén episode fik det røde flag ud igen i et løb, der havde været afbrudt og genstartet flere gange. Indtil da havde teamkammerat Nico Hülkenberg kørt sig fint i pointene.

Genstarten blev en af de mere kaotiske i nyere tid, da først Carlos Sainz spandt Fernando Alonso rundt, de to Alpine-racere kørte sammen og meget andet.

Med en omgang tilbage blev feltet sendt ud igen i samme startrækkefølge, som de var startet en omgang tidligere, dog bag safetycar, så feltet kunne rulle over målstregen.

Max Verstappen vandt Australiens Grand Prix 2023.

Se resultatet af Australiens Grand Prix her.

Se stillingen i F1 2023 her.

Næste Grand Prix er i Aserbajdsjan den 28.-30. april.

Foto: Zak Mauger / LAT Images