Da Costa startede løbet bagerst, da han havde for lidt brændstof i tanken efter kvalifikationen, og skulle derfor starte bagerst. Derfor startede Marco Sørensen som nummer fire.
Kevin Magnussen holdt sig i front i starten, mens Marco Sørensen tabte en plads. Arthur Pic havde en god start, og kom fra P5 til P2, og Antonio Felix da Costa hentede otte pladser på første omgang.
Efter starten trak Magnussen fra de øvrige med en række hurtige omgange. Desværre røg Marco Sørensen tilbage til nummer 9, da han mistede fire pladser på en omgang. Da det ikke var på tv-billederne, kendes grunden ikke.
I front trak Kevin Magnussen fortsat fra, og var efter et kvarter over otte sekunder foran. Sådan fortsatte løbet, hvor også Arthur Pic på andenpladsen holdt afstanden til de øvrige i stykke ind i løbet.
Længere nede var der tæt kamp om tredjepladsen mellem Sergey Sirotkin og Norman Nato. Kampen gjorde, at Will Stevens kunne fange de to. Stevens var startet som nummer 13. Da Nato lavede en fejl, kunne Stevens smutte forbi og tage fjerdepladsen. Lidt senere kom Stevens også forbi Sirotkin.
Med tre minutter igen følte Pic sig så presset af en hurtig Stevens, at han lavede en bremsefejl. Derfor kom Stevens helt og bagved, og kunne presse Pic. På den sidste omgang kunne Pic ikke længere holde Stevens bag sig, da dækkene var færdige.
Kevin Magnussen vinder næsten 20 sekunder foran nummer to, og tager sin tredje podieplads ud af tre mulige. Stevens bliver nummer to foran Pic, Sirotkin og Nato. Stoffel Vandoorne blev nummer otte, og Marco Sørensen nummer ni. Antonio Felix da Costa slutter udenfor pointene som nummer 13. Gode resultater i mesterskabet for Kevin Magnussen.
– Det var et ret nemt løb for mig. Det er det altid, når du er i front på den måde. Da jeg var i front, kunne jeg cruise hjem derfra, sagde Kevin Magnussen efter løbet, der blev vundet i det, man kan kalde sikker Vettel-stil.
Top 10 i første løb på Motorland Aragon
| Pos | Kører | Team |
Gap |
| 1 | K. Magnussen | Dams |
27 laps |
| 2 | W. Stevens | P1 by Strakka Racing |
+ 19.933 |
| 3 | A. Pic | AV Formula |
+ 21.266 |
| 4 | S. Sirotkin | ISR |
+ 23.601 |
| 5 | N. Nato | DAMS |
+ 24.398 |
| 6 | N. Melker | Tech 1 Racing |
+ 26.094 |
| 7 | C. Zanella | ISR |
+ 34.943 |
| 8 | S. Vandoorne | Fortec Motorsport |
+ 35.419 |
| 9 | M. Sørensen | Lotus |
+ 36.065 |
| 10 | M. Aleshin | Tech 1 Racing |
+ 37.973 |
Top fem i mesterskabet
1. Kevin Magnussen – 61 point
2. Stoffel Vandoorne – 44 point
3. Arthur Pic – 35 point
3. Antonio Felix da Costa – 25 point
5. Christophe Zanella – 25 point



