Pressemødet, hvor Renault præsenterede deres setup og comeback til Formel 1 i 2016, er netop afsluttet.

Udover præsentationen af Formel 1 raceren blev kørerne for 2016 også præsenteret.

De tæller udover Kevin Magnussen og Jolyon Palmer reservekøreren Esteban Ocon, som flere forventer vil køre i DTM sideløbende. Men det er fortsat usikkert.

Se hvor Kevin Magnussen starter sæsonen i 2016 kalenderen.

Kevin Magnussens team har smidt Lotus-navnet helt væk og kører officielt videre under Renault Sport Formula 1 Team.

Sponsorer tæller udover Jack and Jones, som blev set 6 gange på Formel 1 raceren, Microsoft, Nissan, Infinity og Total m.m.

Faktisk løftede Renaults danske repræsentant sløret for, at Kevin Magnussen ville blive præsenteret, overfor TV3, før pressemødet.

I TV3-studiet blev det også lagt frem, at kontakten mellem Kevin Magnussen og Lotus (Renault) har stået på over en længere periode.

Tv3’s eksperter var meget uenige om, hvor stærk Renaults racer bliver i 2016. Der blev talt om, at alt uden for en samlet 7. plads vil være en fiasko, mens enkelte topresultater hist of pist ville være en succeshistorie.

Realistisk set er bør Renault dog slutte foran Torro Rosso, Haas og Manor, mens McLaren stadig er et åbent spørgsmål i forhold til, hvor meget de har forbedret sig hen over vinteren.

En spændende detalje, der blev fremhævet, er, at Redbull i år fortsætter med at køre med Renaults motor, dog under navnet Tag Heuer. Motorsportseksperten John Nielsen mener i den forbindelse, at det tillader Renault at udvikle motoren i to forskellige retninger og tage større chancer med den ene (Redbulls) motor.